Fælles for satellit tv, kabel tv , fællesantenne tv og fibernet tv er, at du skal lave en aftale med en distributør. Normalt er der tale om en samlet pakke, der omfatter et abonnement på et antal tv kanaler og det nødvendige udstyr.

Antenne- og satellitmodtagelse kan du benytte overalt. Kabel tv, fællesantenne, fibernet og bredbånd kræver, at du er bosat i et område, hvor en af disse muligheder findes.

Der kan være lokale regler (f.eks. i en lokalplan), der forbyder antenne og parabol opsætning eller forpligter til medlemskab af en fællesantenneforening.

Betalingskanaler sælges normalt i pakker med et antal forskellige tv kanaler. Jo flere tv kanaler i en pakke og jo mere attraktivt indhold – jo dyrere abonnement. I analoge kabelnet og fællesantenneanlæg styrer nogle filtre i antenneanlægget, hvilke signaler der udsendes til den enkelte husstands antennestik. Modtagelse af digitalt tv styres via den digitale modtager, hvad enten modtageren er en selvstændig enhed eller indbygget i tv apparatet.

Hos satellit tv distributørerne får du et kort til den modtageboks, der står mellem parabolen og dit tv apparat. Kortet bestemmer, hvilke programpakker, du kan se. Det samme gør sig gældende for modtagelse af digitalt tv i kabel og fællesantenneanlæg. De kommende betalingskanaler, der kan modtages via antenne, vil også kræve et kort. For tv, der udsendes via fibernet eller bredbånd styres adgangen til de forskellige programpakker ved indtastning af en kode på modtagerboksens fjernbetjening, som sender koden via fibernettet eller bredbåndsforbindelsen til tv distributøren.

Der er visse kanaler, som kabel tv og fællesantenne tv distributører er forpligtet til at have med i deres standardprogrampakke. Det kaldes must carry kanaler. Det er public service kanalerne, DR1, DR2 og TV 2s hovedkanal. Derudover kan der være andre frie kanaler, f.eks. svenske, tyske eller norske public service kanaler.

Da specielt DR1 og TV 2 hører til blandt de mest efterspurgte blandt seerne (seerandel på over 60 pct.), har alle distributører en interesse i at medtage disse kanaler.

At en kanal betegnes som fri, must carry eller public service, betyder ikke at den altid er gratis. Den indgår i distributørens grundpakke, som er relativt billig.